Er du vores nye økonomimedarbejder?

Ungdomsbureauet søger en arbejdsom og nysgerrig kollega til det økonomiske ansvar.

Stillingen

I Ungdomsbureauet har brug for hjælp til at sætte skik på vores økonomiske processer, og derfor leder vi efter en arbejdsom og nysgerrig kollega! Dine opgaver vil gå på tværs af organisationen med økonomisk ansvar fra dag ét, og du vil arbejde tæt sammen med vores sekretariatsleder. Desuden kommer du til at spille en afgørende rolle som tovholder for økonomien, og du vil løbende være i dialog med projektlederne om driften af projekterne. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Bogføring, fakturering, moms og lønkørsel
  • Økonomistyring i samarbejde med sekretariatslederen
  • Udarbejdelse af årsrapport og projektregnskab(er) i samarbejde med vores revisorer

 

Dig

Vi forestiller os, at du læser AU, HD eller en anden uddannelse inden for regnskab og økonomi. Vi forventer, at du har kendskab til almen regnskabspraksis, forskellen på resultatopgørelse og balance og digitale økonomisystemer (E-conomic, Billy, Dinero, el.lign.). Det er en fordel, hvis du derudover også er bekendt med momsloven, skatteregler og regler vedr. løn. 

Arbejdet kræver ordenssans og evnen til at arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret. Derudover skal du have mod på at indgå i en organisation med et højt tempo, relativt tætskårne processer og stor handlingsparathed, hvor samarbejde er i højsædet.  

Vi tilbyder

  • Tillid, frihed og ansvar i ligelige mængder
  • Stejl læringskurve ogindflydelse på arbejdsmetoder og -processer 
  • Et sprudlende ungt arbejdsmiljø med åbensindede og kompetente kollegaer samt landets farverigeste fredagsbar
  • Kontor med adgang til Nørrebros (næsten) højeste punkt oppe i vores tårn beliggende midt i af København
  • Muligheden for – med økonomi – at sætte et mærkbart aftryk på verden i en af Danmarks fremmeste NGO’er

Det praktiske

Arbejdstiden vil i udgangspunktet være 15-20 timer ugentlig, og du er timelønnet. Jobstart er snarest muligt, men senest den 1. marts. Du kan læse mere om Ungdomsbureauet og vores arbejde her på sitet. 

Send din ansøgning og CV til job@ungdomsbureauet.dk senest d. 17. januar. Der afholdes samtaler i uge 4. 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Christian K. Bay på christian@ungdomsbureauet.dk eller tlf. 29 85 84 21 mellem den 4. og 15. januar.