PRAKTIK

Team Mikrofon

Er du klar på events, workshops og podcasts?

Om teamet?

I Team Mikrofon har vi fokus på unges ytringer. Det er her vi – som navnet måske antyder – producerer radio og podcast til LOUD, og så er det her vi arrangerer og afholder Røst Talerskole og Røst Festival. Nyeste projektskud på stammen bliver Specialefestivalen hvor specialskrivende fra hele landet bliver klædt på til at præsentere deres dugfriske specialer på en platform hvor vi skruer op for samfundsrelevansen.

Så jah, vi har stort fokus på at formidle unges erfaringer og oplevelser i det mundtlige rum! 

Din rolle?

Hos os får du lov til at sidde med alt fra festivalproduktion, talerarrengementer og radioproduktion og kommunikation, et bredt spænd af fede kompetencer og oplevelser!

Med Røst får du lov at være med til at arrangere talerfestivalen, hvor unge deler ud af deres historier, oplevelser, samfundskritik og alt derimellem. I radio- og podcastregi får du indflydelse på vores programmer, deres indhold og gæster. Med Specialefestivalen kommer du til at være firstmover, når den helt nye festivals koncept skal affyres til efteråret. 

Har du lyst til at få erfaring med eventplanlægning, workshops og radioproduktion, så er det Mikrofon du skal søge.  

Lidt om dig?

Du behøver ikke have erfaring med hverken radio eller festivaler for at arbejde med os! 

Du må gerne være i gang med en vidergående uddannelse inden for eksempelvis retorik, medievidenskab, dansk performance-design eller noget helt fjerde. Så længe du har mod på at teste din faglighed i trygge og frie rammer, passer du ind.  

Er du nysgerrig, opmærksom og ikke bange for at tale ind i en mikrofon? Så venter vi på din ansøgning!  

Om ansøgning?

Send en mail med “Mikrofon” i emnefeltet, til job@ungdomsbureauet.dk. Send en ansøgning og et CV, hvor du fortæller os hvorfor vi lige netop passer til dig, og hvorfor du passer til os!

Alle evner, erfaringer og skills du må have, er du velkommen til at dele med os, om det så er webarbejde, excelark, SoMe-erfaring, tarotkort eller jonglering. 

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte teamleder Anna Vibe på annavibe@ungdomsbureauet.dk 

Fik du set vores andre praktikpladser?

UNGDOMMENS FOLKEMØDE

Som praktikant på UFM er du med til at planlægge, udvikle og afvikle verdens største demokratifestival for unge.  

ASU og ME

Som praktikant på projekterne ASU og ME kommer du til at arbejde med projektledelse fra A-Z.

TEAM MIKROFON

Som praktikant i Mikrofon-teamet er det dig der får projekterne ud at flyve på SoMe og web, så verden ved hvad vi laver.