gør en forskel for unge med ensomhedserfaringer: bliv skrivemakker i ungdomsbureauets bogprojekt De-serien

WOW TAK! Tilmeldingsfristen er nået og vi har simpelthen modtaget historisk mange ansøgninger til både forfatter- og skrivemakker-rollen.

Hvis du er nysgerrig på projektet og vil følge processen, så følg os på Instagram på @de_serien.

Vi får også snart vores egen hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Vi glæder os helt vildt til at udgive De Ensomme til efteråret!

Kærlig hilsen projektteamet på De-serien <3

Mange mennesker kender følelsen af ensomhed. Det er egentlig en ret naturlig del af livet og kroppens måde at signalere, at ens sociale behov ikke er dækket. Men for nogen sætter ensomheden sig fast og bliver en altoverskyggende del af livet. Og her er unge faktisk den aldersgruppe, hvor der er allerflest, der føler sig ensomme.

Ensomhed kan se ud på mange forskellige måder, men bærer ofte en skam med sig. Det er følelsen af at være udenfor og ikke god nok. Det kan blive en ond spiral, hvor det bliver sværere og sværere at række ud til andre for at fortælle om ensomheden. Derfor lader mange unge, som om alting er okay, selvom det i virkeligheden ikke er det – og tabuet vokser.

Det vil De-serien gerne lave om på. Derfor indleder vi et bogprojekt, hvor omkring 20-25 unge, der har oplevet ensomhed på egen krop i en længere periode af deres liv, får mulighed for at fortælle deres personlige historie.

Det kan være en svær opgave at fortælle sin egen historie. Og derfor har vi brug for din hjælp. Vil du være med?

Rollen som skrivemakker

Som skrivemakker er det din opgave at understøtte en ung med ensomhedserfaringer i at skrive sin historie. Det er en krævende opgave, der rejser mange spørgsmål: Hvad er omdrejningspunktet i historien? Hvilke dele skal vælges til og fra og hvor starter og slutter historien?

Det er en den slags spørgsmål, som du og din forfatter vil stille hinanden i forløbet og som du skal hjælpe med at besvare.

Udover det er der selvfølgelig alle de relationelle spørgsmål, I skal stille hinanden, så I skaber et fortroligt rum, hvor forfatteren tør åbne sig op for dig.

Nogle skrivemakkere får til opgave at skrive teksten på vegne af forfatteren, mens andre i højere grad vil være en slags redaktører, sparringspartnere og moralsk support. Under alle omstændigheder lover vi, at forløbet vil give dig en masse skriveteknisk og relationel erfaring.

Sådan forløber projektet

I dagene efter ansøgningsdeadlinen læser vi ansøgningerne og matcher forfattere og skrivemakkere baseret på din ansøgning, forfatterens ønsker og jeres respektive placering i landet.

Hvis du bliver matchet, bliver du inviteret med til introdag lørdag d. 2. marts, hvor du og de øvrige skrivemakkere vil blive klædt på til skrivearbejdet og møde forfatterne.

Herefter er det op til dig at aftale møder med din forfatter. Vi forventer, at I mødes ca. en gang om ugen fra midten af marts til midten af maj. Men I sidste ende er det op til jer, hvordan og hvor ofte I mødes.

Når I synes, at historien er ved at være klar, bliver den korrekturlæst, rettet af en redaktør, layoutet, illustreret og trykt. Så er den klar til at blive udgivet sammen med de andre unges historie til en kæmpe udgivelsesfest, hvor du og din forfatter er med som VIPs.

Bemærk, at din deltagelse i projektet er frivillig. Ungdomsbureauet dækker alle de penge, som du og din forfatter bruger undervejs.

Det, du får ud af det og det, vi forventer af dig

Vi lover, at det bliver mega fedt at være med. Vi har tidligere udgivet bøger med skrivemakkere – ligesom i den her. De fortæller rigtig varmt om mødet med forfatteren, som har gjort dem klogere på en side af ungdomslivet, de ikke var bekendt med eller kendte omfanget af.

Andre fortæller hvor givende og udfordrende det er at skulle være med til at skrive en andens historie og hvordan det har rejst spørgsmål i dem om deres egen personlige historie. Derudover er der selvfølgelig også mange, der med rette synes, at det er cool at kunne skrive en bogudgivelse på cv’et.

Som skrivemakker er det også muligt at blive en del af De-seriens frivillignetværk efter bogudgivelsen, hvis du at synes at arbejdet med De-serien er spændende. Frivillignetværket består af tidligere skrivemakkere og forfattere fra de forskellige udgivelse og laver en masse fede projekter, med fokus på at brede fortællingerne fra bøgerne ud til endnu flere.

Til gengæld forventer vi, at du er ca. mellem 15-30 år gammel og at du har erfaring med tekstproduktion. Det kan være, at du har gået på en relevant uddannelse såsom retorik, dansk, journalistik, forfatterskoler mm.

Hvis du er i tvivl, så skriv til os eller giv os et kald. Vi vil meget gerne snakke!

Kontakt Nina Mac

nina@ungdomsbureauet.dk 
+45 28 72 31 00

Eller Emilie Vorndran Thygesen

emiliethygesen@ungdomsbureauet.dk
+45 60 69 02 77

Der er deadline for tilmelding søndag d. 18. februar.

Introdag er lørdag d. 2. marts.

Er du i tvivl om noget? Eller har du et spørgsmål? Så skriv eller ring til os! 

Kontakt Nina Mac, nina@ungdomsbureauet.dk

Eller Emilie Vorndran Thygesen, emiliethygesen@ungdomsbureauet.dk

MØD PROJEKTTEAMET

Markus Kleinbeck, Projekleder          Nina Mac, Projektmedarbejder         Emilie Thygesen, Projektmedarbejder

Kontakt på +45 21 48 95 82                 Kontakt på +45 28 72 31 00                 Kontakt på 45 60 69 02 77
markus@ungdomsbureauet.dk         nina@ungdomsbureauet.dk             emiliethygesen@ungdomsbureauet.dk