MÅLGRUPPE: Ungdomsuddannelser, udskolingselever

VARIGHED:
3 timer +

PRIS:
fra 10.000 kr.

Det talte ords betydning

Flere unge skal tage ordet og mærke, at deres ord og mening betyder noget. Det er en stor oplevelse at holde en tale – men også at høre en tale. 

Vi tilbyder en introduktion til retoriske færdigheder, som deltagerne får lov at afprøve i praksis på en workshop og byvandring rundt i København. Byvandringen begynder med en times oplæg og workshop fx på jeres skole med diverse øvelser, hvor eleverne skriver en kort tale. Efterfølgende tager vi på byvandring gennem København og besøger forskellige talerstole, og her får deltagerne mulighed for at holde deres taler. Workshoppen og byvandringen er retorik-, historie, og samfundsfagligt relevant og giver eleverne et indblik i det talte ords betydning i demokratiet, og giver deltagerne værktøjer til at skrive og holde en tale gennem en blanding af teori og praksis. 

Skal dine elever prøve kræfter med at holde en tale og få en historisk indsigt i det talte ords betydning?

Så book os til en kombineret workshop og byvandring i København hvor vi holder taler og springer fra talerstol til talerstol for at udforske det talte ords betydning.

3 timer = 10.000 kr

Regnbuepladsen

Fælledparken

Om RØST

Røst er en talerskole for højskoleelever, der kulminerer i en talerfestival. Projektet er et samarbejde mellem Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet, hvor vi klæder unge på til at tage ordet og skaber arrangementer, som dyrker den klassiske tale.  

Det kan være ret grænseoverskridende at stille sig på en talerstol. Også for unge. Med Røst prøver vi at rykke lidt ved den grænse og styrke unges retoriske evner og mod, så de fremover tør tage ordet. Det kan være på højskolen, til familiefrokosten, til generalforsamlingen, til demonstrationen eller til mandagsmødet. Vi hjælper med at finde inspiration til talerne, skabe struktur, arbejde med sproget og øge bevidstheden om kropssprog og stemmeføring. Og vigtigst af alt skaber vi trygge rum, hvor talerne kan møde publikum i gensidig respekt og nysgerrighed.  

 

Røst blev startet tilbage i 2016 af KØS Museum for kunst i det offentlige rum i samarbejde med Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet. Med Røst har vi udviklet undervisningsforløb på en masse højskoler, skabt en velbesøgt hjemmeside og ikke mindst holdt Røst festivaler hvor flere hundrede unge talere stod på plakaten sammen med navne som Emma Holten, Lea Korsgaard og Kristian Leth. 

Book allerede i dag!

Kontakt vores partnerskabsansvarlige Signe Warming

Telefon: 60 48 20 49
Mail: signe@ungdomsbureauet.dk 

Signe Warming, Partnerskabsansvarlig