Mangfoldigt Engagement

Projektleder:
Sisse Nedergaard Jensen

Finansieret af:
Lauritzen Fonden

Projektetperiode:
​2019-2023

Mangfoldigt Engagement – også kaldet ME – var et samarbejde mellem Ungdomsbureauet og Lauritzen Fonden fra 2019 – 2023. Projektet ville bekæmpe demokratisk ulighed blandt unge i Danmark. Det ville vi, fordi der i dagens Danmark er stor forskel på, hvilke unge der blander sig i samfundet og hvilke unge, der oplever at andre vil lytte på dem. 

Du kan læse mere om baggrunden for ME herunder!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alt for mange føler, at de ikke kan gøre en forskel, at det ikke nytter at blande sig, eller at ”samfundsengagement” er for fjernt og for uoverskueligt for dem.  Det forsøgte vi at gøre op med, da vi lavede dette projekt.

Med Mangfoldigt Engagement arbejdede vi for, at flere unge fik lyst og mod til at bruge deres stemme, ved at vise at det nytter og at der er tusindvis af forskellige måder at blande sig på. Det gjorde vi ved at skabe forskelligartede muligheder for at tage ordet og have fokus på succesoplevelser, der gør demokratisk deltagelse og engagement meningsfuldt for forskellige unge.

Projektet skulle sætte fokus på bredden af engagementsformer, og vi ville blive klogere på, hvad der virker – og for hvem. Denne viden delte vi, og vi har lagt op til diskussion af metoder og tilgange for at understøtte samfundsengagement og demokratisk selvtillid blandt en mangfoldig gruppe af unge.

ME bestod af tre forskellige delelementer, der tilsammen udgjorde et projekt med mange facetter og læringsmuligheder. Elementerne var Engagements Labs, De-serien og Rumlig – og du kan læse meget mere om dem herunder. 

Projektets mange læringer skulle naturligvis ikke gå tabt. Så dem har vi samlet i en bog. Den hedder Engagementshåndbogen, og indeholder både erfaringer, overvejelser og konkrete værktøjer til et engagere
unge på en mere mangfoldig vis. Du kan finde øvelserne i værktøjskassen og hele bogen lige her. Kommer du forbi vores kontor i Kødbyen, kan du også få et fysisk eksemplar med dig helt gratis. 

 

ME’s 3 elementer

ENGAGEMENTS LAB

Engagements Lab indsamlede, bearbejdede og delte viden om engagementsformer og livsvilkår. Gennem aktionsforskning, eksperimenter og social labs skulle projektet udforske, hvordan unge motiveres og engageres forskelligt.

Engagements Labs havde derudover et særligt fokus på byerne Esbjerg, Helsingør og Maribo.

Målet var at skabe en ny platform, som kunne inspirere og kvalificere fremtidige projekter både internt og eksternt – både for foreningslivet, institutioner og selvorganiserede civilsamfundsaktører.

DE-SERIEN

Med De-serien gav vi ordet videre til underrepræsenterede unge. Sammen med en ung skrivemakker, forfattede 20-25 forskellige unge deres egen fortælling med udgangspunkt i deres unikke livssituation. F.eks. om, hvordan det er at være ung med gæld, anbringelseserfaringer, kronisk sygdom eller noget helt fjerde.

Der blev i projektperioden udgivet i alt fem bøger om relevante livssituationer for unge. De kan findes her.

Efter ME’s afslutning har De-serien udviklet sig videre og blevet sit eget projekt. Læs mere om De-serien her:

RUMLIG

Rumlig var en projektpulje under Ungdommens Folkemøde.

Ungdommens Folkemøde er verdens største demokratifestival for unge og skal være en platform for alle unge. Gennem projektpuljen Rumlig kunne en mangfoldig gruppe af unge få både sparring og midler til at skabe kreative projekter på Ungdommens Folkemøde.

Du kan læse evalueringen fra Rumlig på Ungdommens Folkemøde 2022 lige her.