De Frafaldne

I De Frafaldne fortæller 20 unge, hvordan det opleves at droppe ud af sin ungdomsuddannelse. Fortællingerne nuancerer uddannelsesdebatten, der ofte handler om dem, der klarer sig godt – dem med huen, fremtidsmulighederne og den gode historie.

Det er afgørende, at vi ikke kun lader dem, der færdiggør skrive historien; der gemmer sig et væld af indsigter blandt dem, som ikke klarer sig igennem ungdomsuddannelserne.

Fortællingerne kan både anspore beslutningstagere, der skal forme fremtidens uddannelsessystem, og vigtigst af alt illustrere, hvor menneskelig en livserfaring det er at omgøre et uddannelsesvalg som ung.

De Frafaldne blev oprindeligt udgivet i 2014. Da det oprindelige oplag var udsolgt genudgav vi bogen i 2021 på en bevilling af Lauritzen Fonden.

Genudgivelsen indeholder foruden de oprindelige historier et forord af Anton Bay Hansen, Formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, og Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister.

Bogen er gratis, du skal dog betale for forsendelses- og pakkeomkostninger.

De Frafaldne er en del af Ungdomsbureauets bogserie De-serien. Hver bog i serien tager fat i en aktuel ungdomstematik, og giver ordet til underrepræsenterede og stigmatiserede unge.

Formålet er at oplyse om, hvordan det er at være ung i den livssituation, som forfatterne beskriver, og at skabe større repræsentation i den offentlige debat om de emner, der vedrører unge selv.

Af andre bøger i De-serien kan nævnes De Pengepressede, De Kronisk Syge, De Flygtede og De Anbragte.

Læs mere om De-serien og vores andre udgivelser på knappen herunder.

Vil du vide mere om
De Frafaldne?

Hiv fat i projektleder
Markus Kleinbeck

Ring på +45 21 48 95 82
Skriv til markus@ungdomsbureauet.dk

Markus Kleinbeck, Projektleder